Kvægbrugets Testplatform - til udvikling af en effektiv og moderne kvægproduktion
Projektets formål er at sikre den enkelte kvægbruger et pålideligt og veldokumenteret videngrundlag til fortsat at udvikle og drive en effektiv og moderne kvægproduktion, der er klima-, miljø- og dyrevelfærdsvenlig, og som kan begå sig i det internationale marked.
Der vil blive videreudviklet og afprøvet en ”testplatform”, der er en metode til at gennemføre en række forsøgs- og testopgaver i eksisterende besætninger, som hurtigt kan give svar på forskellige spørgsmål og problemstillinger. Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer med et lignende set up på foderområdet kaldet ”Kvægklynger” og erfaringer fra Videncenter for Svineproduktions ”De Rullende Afprøvninger”, vil dette projekt videreudvikle og afprøve en prototype på en ny Testplatform, så kvægbruget får én platform for forsøg og udvikling.